10 Spørgsmål til Ann-Christine fra The Green Factory

1) Hvad er din baggrund for at handle med økologisk hudpleje og hårpleje?

Jeg har i mange år interesseret mig for økologi i det hele taget. Det startede for længe siden med økologisk mad, jeg ønsker en høj kvalitet i min mad og jeg vil gerne passe godt på både min familie, mig selv og miljøet. Der oplevede jeg en stor forskel i kvalitet og smag i de økologiske madvarer. Det var derfor et naturligt skridt videre at begynde at bruge økologisk hudpleje, hårpleje og makeup. Jeg researchede markedet igennem længere tid for at finde de bedste produkter til mig selv og familien. Udvalget er heldigvis nu blevet større end dengang jeg startede The Green Factory i 2008. For mig skal kvalitet, økologi, renhed og effektivitet hænge sammen. Når det gælder personlige plejeprodukter elsker jeg også når produkterne giver et lækkert strejf af luksusfølelse og selvforkælelse. Jeg researcher, får undervisning, træning, modtager behandlinger og tester produkter nonstop. Ja, jeg klager bestemt ikke – det er ren bonus ved mit arbejde at prøve en masse lækre produkter.

 

2) Handler du selv udelukkende økologisk?

Når vi taler mad og hudpleje, hårpleje og makeup, så køber jeg helst økologiske varer og produkter. Men jeg er ikke konsekvent økologisk med fx tøj, møbler, brugsgenstande osv … Jeg tænker over hvad jeg køber og er ikke så glad for ‘brug og smid væk’ tendensen. Jeg elsker god og høj kvalitet og kan godt lide at købe ting som jeg er så glad for at de slides op og bruges op, inden de skiftes ud.

 

3) Hvad laver du når du ikke arbejder med The Green Factory?

Så bruger jeg så meget tid jeg kan med min dejlige mand og vores to skønne børn. Jeg er mor til tvillinger, en dreng og en pige på to år. Jeg elsker at lave mad, bage og kokkerere og så er jeg vild med at dyrke yoga og pilates. Jeg er også ret glad for fotografere, at blogge og læse blogs og har du lyst, er du velkommen til at kigge med i mine skriblerier på Valdemarsro.dk – en blog som handler om alt andet end hudpleje. Faktisk handler den rigtig meget om god mad og viser små glimt fra mit liv.

 

4) Hvorfor har du egentlig valgt at have en webshop?

Jeg havde i en længere periode læst om det store arbejde der ligger bag e-handel.  Lad mig bare nævne I flæng: SEO (søgemaskineoptimering) SEM (søgemaskinemarkedsføring) Konverteringsoptimering, design, layout, brugervenlighed, nyhedsbreve, socialemedier osv. Der har været rigtig meget at sætte sig ind i, mildest talt og jeg er simplethen blevet bidt af den verden og det arbejde der ligger i en e-handelsvirksomhed.

Det er sådan, at jo mere jeg arbejder med ehandel, jo mere har jeg lyst til at arbejde med ehandel – det giver mig en masse god energi og er enormt lærerigt.

 

5) Er det nemt at have en webshop og hvad består sådan et job i?

Nej, det er ikke nemt, men det er sjovt. Det er tidskrævende og er for mig blevet en kombination af arbejde, interesse og fritid i ét. Ovenfor, under spørgmål 4, har jeg beskrevet lidt af arbejdet og jeg kan da lige nævne at selve varehåndtering, bestille varer, pakke og sende varer det udgør kun omkring 5-10 % af opgaverne i en netbutik.

 

6 ) Kan jeg gøre noget for at hjælpe dig med at få spredt kendskabet til The Green Factory?

Det kan du tro. Det ville gøre mig meget, meget glad hvis du havde lyst til at hjælpe, så endnu flere får kendskab til The Green Factory. Har du en blog vil det være fedt, hvis du ville linke til The Green Factory. Du kan også fortælle dine venner om The Green Factory på facebook, blive venner med os på facebook og forslå siden til dine venner. Du kan sende vores nyhedsbrev videre på mail eller bare fortælle om The Green Factory vidt og bredt. Jeg vil være meget taknemmelig, hvis du har lyst til at hjælpe.

 

7) Kan jeg tåle produkterne fra The Green Factory?

Jeg tør kun sige måske. Vores produkter er økologiske og naturlige. Men på samme måde som at det ikke er alle der kan tåle appelsiner eller nødder, så kan der også være nogle som er allergiske overfor ingredienser i vores produkter. Der er ingrediensliste på alle produkterne på shoppen, så kan du se om der skulle være nogle ingredienser du reagere på.

 

8) Hvis jeg er i tvivl om hvilke produkter der passer til mig, hvad gør jeg så?

Send en mail til mail@thegreenfactory.dk så vil jeg vejlede dig på mail. Beskriv dine behov og din hudtype, så vil jeg forslå behandling og produkter.

 

9) Hvad siger de andre kunder der har handlet hos jer tidligere?

Vi har så mange søde, glade og tilfredse kunder. Du kan se hvad nogle af dem fortæller her

 

10) Hvad er dit eget favoritprodukt?

Se den var svær. For der er mange jeg ikke kan undvære i mine daglige plejerutiner. Et produkt der følger mig hver eneste dag, hele dagen og hele året rundt er dog Stellar Beauty Balm fra Balance Me. Fantastisk allround produkt, som jeg nødigt vil undvære.

Udgivet i The Green Factory | 3 kommentarer

Økologisk hudpleje fra Balance Me

Vi har fået den skønneste ansigtspleje serie fra Balance Me. Jeg har testet den de seneste uger og må sige at jeg er virkelig imponeret. Min hud stråler og er ren, sund og velnæret. Produkterne er meget næringsholdige og jeg er sikker på, at de vil bringe min hud godt igennem efteråret og vinteren.

Produkterne er fyldt med velgørende olier og selv mit allerbedste skønhedsprodukt Stellar Face Balm er forbedret med endnu flere gavnlige ingredienser og jeg er – om muligt – endnu mere vild med den nye version.

Udgivet i Balance Me | Skriv en kommentar

Er du med på facebook?

Vi trækker lod blandt alle der følger The Green Factory på Facebook, så snart vi når 1000 “synes godt om” Der er ikke længe til, vi mangler kun omkring 150 stykker endnu.

Udgivet i Facebook | Skriv en kommentar

Få babybløde fødder

Jeg har testet denne metode de sidste par måneder og jeg kan kun sige én ting, nej to faktisk:

  • det virker og jeg har babybløde fødder
  • det tager ingen tid – fantastisk bonus, ik´
I slutningen af foråret bestilte jeg en tid hos en fodterapeut, dels for at forkæle mig selv, dels for at starte på en frisk med fodplejen. Det koster omkring 350 kr for en times seriøs og effektiv fodpleje, det kan jeg varmt anbefale

Siden har jeg vedligeholdt fødderne med denne nemme metode:

Hver morgen i badet giver jeg fødderne en hurtig tur med en pimpsten og børster blidt negle og neglebånd med en neglebørste med lidt balsam. Smører med almindelig bodylotion. Hver aften vasker jeg fødderne inden jeg skal i seng og smører dem rigtig godt ind i rigeligt med Balance Me Super Moisturising Handcreme, ja det er en håndcreme, men den er så dejligt fed at den er perfekt til at gøre fødderne babybløde.

Prøv den, klik her for at købe den hos The Green Factory

Udgivet i Balance Me | Skriv en kommentar

Den bedste hudpleje til hud med rosacea

Jeg får ofte spørgsmål til hvilken hudpleje der er den bedste til hud med hudsygdommen rosacea.

Den økologiske hudplejeserie Organic Apoteke er specielt fremstillet til at nærer, styrke, genoplive, helberede og forebygge hudsygdomme. Produkterne fra Organic Apoteke har også en rigtig god effekt mod aldersforandringer, som linier, struktur og pigmentering og i det hele taget pleje huden optimalt og giver den en rigtig flot ungdommelig glød

Vejledning

Jeg har nedenfor skrevet den behandling vi anbefaler til hud med rosacea, og følger du den til punkt og prikke er dét det absolut bedste du kan gøre for din hud.

Jeg vil anbefale dig at bruge følgende produkter på præcis den måde jeg beskriver.

I starten vil du måske opdage, at din rosacea kan blusse lidt op, men det dæmper sig efter noget tid med brug af Organic Apoteke og derefter vil du se løbende bedring. Bliv endelig ved med at bruge produkterne som jeg beskriver det nedenfor. Så er jeg sikker på at du efter en periode vil se en stor forskel. Bliver du i tvivl om det er det rigtige undervejs, er du altid meget velkommen til at sende en mail til mail@thegreenfactory.dk

Selve behandlingen

Organic Apoteke Buttermilk:

Bruges fast hver morgen og aften. 3 pump masseres ind i hele ansigtet. Lad det sidde i 2 minutter indtil huden har opsuget rensecremen. Vask af med en fugtet lunken vaskeklud i blide cirkulerende bevægelser. Endelig ikke trykke for hårdt på huden. Dup huden tør

Organic Apoteke Balancing Rose Toner.

Bruges fast morgen og aften. Spray 1-2 pump i ansigtet

Organic Apoteke Rejuvenating Face Cream

2 pump masseres ind i ansigtet morgen og aften.

Balance Me Stellar Beauty Balm.

Hvis du føler din hud har brug for yderligere næring og en mere fedtet creme. Mange med rosacea føler deres hud er meget sart og tør. Så vil jeg anbefale, at bruge denne balm i hele ansigtet hver aften, svarende til en stor ært. Den er meget fed og vil give din hud optimal næring, fedt og fugt. Samtidig arbejder den rigtig godt sammen med produkterne fra Organic Apoteke. Den bruges til sidst efter din Organic Apoteke rutine, som jeg har beskrevet.

Ønsker du også at bruge den om morgenen, kan du sagtens det. Brug blot en lille smule mindre end om aftenen, da den får huden til at skinne meget.

De andre produkter fra Organic Apoteke

De andre produkter fra Organic Apoteke, Resayana Rejuvenating Serum og Rejuvenating Mask vil jeg ikke anbefale dig at bruge nu. Vent 2-3 måneder før du evt begynder at bruge serummen, da vil din hud have vænnet sig til de gavnlige og virksomme ingredienser i Organic Apoteke serien.

Om Organic Apoteke

Organic Apoteke er fremstillet til brug for hud med problemer som fx rosacea og vil ikke forværre rosaceaen – kun forbedre den og din huds tilstand.

Organic Apoteke er certificeret økologisk og helt uden parabener og skadelig kemi.

Send gerne en mail, hvis du har yderligere spørgsmål. Mailen sendes til mail@thegreenfactory.dk

Alle produkterne fra Organic Apoteke købes her

Udgivet i Organic Apoteke, Økologisk skønhedspleje | Skriv en kommentar