BALM BALM TIPS
Anvend til tørre hænder, neglebånd, læber og tørre hårspidser, smør lidt under næsen mod høfeber, til afrensning af make-up, lav din egen body scrub ved at smelte Balm Balm og tilfør rørsukker, mod rifter, bumser og forkølelsessår, til babynumser og mod arp.
Balm Balm er udviklet til at inspirere til nye anvendelsesmuligheder.
Her har vi listet 16 ideer og tips til at anvende Balm Balm. Tips til anvendelse er uendelig, disse produkter kan anvendes til alle situationer og er skabt til at fugte og virke netop dér du ønsker det. Nogle af vore tips omhandler alle Balm Balm og andre kun den neutrale eller dem i bøtter og med duft. Så vær opmærksom på hvilken farve du vælger og kombinerer med et tip.
Tip 1 – KEEP COOL – da alle produkter er 100 % økologiske er det vigtigt at passe lidt på dem, de kan bedst li´ temperaturer under 30 grader. Skulle du opleve at din Balm Balm bliver lidt for flydende på ferien – sæt den da i køleskabet en time eller to og oplev at den igen får den lækre grynede og fugtende konsistens.
Tip 2 – GRYNET er godt og meningen. Balm Balm indeholder ikke vand og har derfor en grynet og cremet konsistens og rækker langt. Når du anvender Balm Balm til andet end læber – så smør Balm Balm ud i håndfladen for at få en mere flydende konsistens. Fordel derefter på ansigt, krop og tørre pletter.
Tip 3 – KARBAD - tag en hvilken som helst Balm Balm og brug, hvad der svarer til en vindrue i størrelse og tilsæt det i dit varme badevand. Oplev hvordan det smelter i det varme vand og efterlader din hud blød og lækker.
Tip 4 – CLEANSER – Balm Balm er også din make-up fjerner. Påfør Balm Balm i ansigtet og fjern med en vatrondel eller vaskeklud opvredet i varmt vand. Vi anbefaler den neutrale (grønne) til at fjerne øjenmake-up. Dine øjne er smukke som de er og behøver jo ikke dufte af noget.
Tip 5 – EXFOLIÉR – opvarm din Balm Balm i hænderne eller i mikrobølgeovnen – kun et sekund eller to – så den bliver blød i konsistensen. Foot/hand eller baby balm anbefales. Tilsæt nu lidt rørsukker og masser huden blidt. Fjern med et brusebad eller med en varmt opvredet vaskeklud og oplev hvor blød og fugtet din hud kan blive med Balm Balm.
Tip 6 – NATURLIG PARFUME - fjern låget på neutral baby balm og opvarm i 30 sekunder i mikrobølgeovnen til massen er helt smeltet. Tilsæt nu 2-4 dråber af din yndlings essentielle olie – eks. vis jasmin eller rosenolie og rør forsigtigt. Sæt låget på og lad din nye parfume stå et par timer i køleskabet til den igen har fået en fastere konsistens.
Tip 7 – ØJENBRYN OG VIPPER - du kan style dine øjenbryn med alle typer Balm Balm ved at påføre en lille smule. Til vipper anbefaler vi kun Neutral Balm Balm, brug en lille smule til at fugte dine vipper om aftenen før du går i seng, evt. i forbindelse med at du fjerner din makeup. Øjenvipper er ofte forsømt, men har også brug for fugt.
Tip 8 – BABY – ja, du kan bruge din Balm Balm til baby, neutral serien i grøn er helt uden essentielle olier og derfor især egnet til din baby. Du kan anvende Balm Balm til arp, tørre pletter og røde numser. Du er fri for store bøtter af baby lotion, olier og cremer til dit og dat. Bare tag en enkelt Baby Balm med i pusletasken – den kan bruges til det hele.
Tip 9 – BAD HAIR DAY - ikke igen! Balm Balm kan anvendes til at ”tæmme” vilde lokker, tag en lille smule balm balm og gnid i hænderne til du har en olieagtig konsistens og tæm vilde lokker ved at trække igennem håret, altid et par cm fra hovedbunden. Brug også Balm Balm til tørre spidser, efter samme procedure – påfør i hårspidserne evt. natten over og oplev, at Balm Balm virker som en hårmaske.
Tip 10 – TRAVELLING LIGHT – nej, det gør vi sjældent, men det kan du nu. Med et par produkter fra Balm Balm behøver du ikke mere. Med Balm Balm har du nemlig fugtgiver, cleanser og make-up fjerner samt baby pleje.
Tip 11 – UNDER MAKE-UP - Brug Balm Balm under din daglige make-up og læbestift for at fugte huden og give en optimal base.
Tip 12 – TØRRE HÆLE OG ALBUER – alle typer af Balm Balm kan bruges til hård og tør hud på albuer og hæle, men vi anbefaler altid foot balm der indeholder tea tree. Fugt hæle og albuer hver aften med tea tree før du går i seng og du vil hurtigt mærke forskellen.
Tip 13 – FORKØLET? - Tea tree Balms er gode at anvende på bryst og ryg samt under næsen når du er forkølet. Ønsker du en stærkere funktion end tea tree – placer da din bøtte uden låg i mikrobølgeovnen som i tip 6. Tilsæt 2 dråber pebermynte eller eukalyptus essentielle olier i lip balm og ca. 6 dråber i foot balm. FORKØLELSESSÅR får også kamp til stregen når du påfører tea tree lip balm så tidligt som muligt på dit forkølelsessår.
Tip 14 – HÆNDER OG NEGLE - Balm Balm blødgør og fugter negle og neglebånd, så du selv kan vedligeholde og pleje dine neglebånd – som en god manicure behandling. Vi anbefaler Rose Geranium Hand Balm til alle hænder. Til ekstra tørre og sprækkede fingre, anbefaler vi Tea Tree balm. Balm Balm er fyldt med naturlige olier, der har ry for at fremme dine negles vækst.
Tip 15 – HØFEBER - flere af vore kunder bruger en lille smule neutral Balm Balm under næsen for at opfange pollen og derved mindske nysen og ubehag.
Tip 16 – RIFTER, SÅR OG SKRAMMER -tea tree er kendt for sin antibakterielle virkning. Brug Tea Tree Balm Balm på små rifter og lign. for at fremme heling og hæmme bakterier – helt naturligt og økologisk.




