Jeg var lige et smut i Brugsen* i formiddags og blev lidt nysgerrig for at se ingredienslisterne på alle de klassiske mærker med solcreme. I særdeleshed solcreme til babyer og børn. Jeg blev faktisk ret overrasket over, at parabener stadig er en del af ingredienserne i de produkter – især i børneprodukterne. Ingen mærker nævnt, ingen mærker glemt…

Jeg smører selv mine børn på lidt over et år ind i uparfumeret solcreme med solfaktor 20 uden parabener! Så smører jeg dem ofte, giver dem solhat på og holder dem i skyggen i timerne mellem 11 og 16.

Vidste du i øvrigt, at solcreme i følge nye undersøgelser ikke beskytter mod modermærkekræft? Men kun mod hudkræft? Det oplyste min hudlæge mig i dag, da jeg var nede og få fjernet stingene efter et lille modermærke, som heldigvis var af fredelig karakter. Der er selvfølgelig stadig god grund til at bruge solcreme, det beskytter mod hudkræft, mod forbrænding af huden og mod for tidlig ældring af huden.

*ikke for at hænge Brugsen ud, de sælger jo efter udbud og efterspørgsel. -Og når det er sagt, så elsker jeg deres store udvalg af økologi